På Dragstrup Camping kan du få en super god gammeldagsvaffel med kugler. Campingpladsen ligger ca 1 km væk, og kan anbefale at gå langs vandet og drej til højre ad stien ved badrebroen.

Herudover kan man finde ret lækre is ved f.eks. Agger, Klitmøller, Vorupør og i Nykøbing

På Dragstrup Camping kan man forudbestille morgenbrød, og ellers er det et velassortereet brødudsalg i Super Brugsen I Øster Jølby

Mors er ideel til cykelture, og de mange små landeveje langs kysten kan anbefales. Især kan turen fra Bjergby, Hanklit, Flade, Hanstholm, Skranderup, Feggesund, Ejerslev, Jørsby helt sikkert byde på en masse smukke udsigte og oplevelser.

Går man en anelse til venstre på stranden, ser man en lille pynt. Her er der ofte en ret god sandbund. Alternativ kan man gå til højre hen til badebroen. Har man badesko med kan man fint bade overalt.

Der findes mange lækre naturlige strande rundt om øen. Sillerslev byder på en meget fin strand, mens det dramatisk landskab ved f.eks. Skranderup byder på unik, smuk oplevelse uden et hav af mennesker. 

Stranden lige neden for sommerhuset har budt på rigtig fine havørreder og hornfisk. Åen ved pumpehuset byder på skaller, aborre og geder. På Nordmors ved Skranderup (ved reservatet) findes også rigtig gode muligheder for havørrede.

Vil du jagte fladfisk eller anden havfisk kan molen ved Vorupør, Agger og Hanstholm anbefales. Makrel, sild og hornfisk er i rigelige mængde i sæson i Limfjorden. F.eks. fra broerne eller ved Feggeklit på Nordmors.

Krabbefiskeri for de små, er super tidsfordriv ved stranden, og her kommer man langt med tøjklemme, snor og enten spegepølse eller blåmusling som madding. 

Fjorden ved sommerhuset byder på østers og blåmuslinger. De er lette at samle, i det lave vand. Prøv f.eks. at lægge de friske østers direkte på grillen, vent på at de åbner sig og mariner disse med f.eks. hvidløg. Efter yderligere 10-15 minutter kan de nydes med velbehag.
Læg gerne vejen forbi Dansk Skaldyrscenter for masser af oplevelser for alle aldre

Vigen ved sommerhuet, samt hele farvandet omkring Mors er ideel til vandsport. 

Alt lige fra SUP, Kajak, UV-jagt, kite-surfing, Wind-surfing – kan nydes. 
I sommerhuset findes tre SUP-boards samt to havkajakker – Husk altid rednings/flydevest.

I gågaden i Nykøbing finder du et bredt udvalg af butikker, restauranter og cafeer. F.eks. kan Cafe Sult” ved havnen anbefales. Nykøbing byder også på en af Danmarks ældste biografer – perfekt til en regnvejrsdag. 
Kig forbi butikken “Draumur” hvis du søger en lidt anderledes oplevelse. Genbrug, brugskunst og glaskunst findes i rigelige mængder på øen, og i Sejerslev på Nordmors finder du en lille perle i kunstbutikken “Nice4U”

På Mors finder du rundt omkring byfester, som man kender fra dengang far var dreng. Sidst i juli afholdes Vildsund Marked, som helt sikkert er et besøg værd. Læs mere her http://www.vildsund-marked.dk/

Fra Ejerslev havn kan man ofte være heldig at hyre en lokal bådfører ud omkring sæl-kolonien “Ejerslev-røn” – det er en fantastisk oplevelse. Andre bådture kan f.eks. ses på www.visitmors.dk

Ja, det kan man i høj grad. Der findes en lækker 18 hullers bane i smukke omgivelser. Morsø golfklub tilbyder herudover også en 9 hullers pay-and-play bane som er åben for alle. Jesperhus bowlingcenter tilbyder fine faciliter for b.la. bowling

Jesperhus Blomsterpark har de fleste hørt om, og er finder du virkelig mange timers sjov, forunderlige dyr, forlystelser, og smukke blomster. Ved parken finder du også Jesperhus Badeland som byder på indendørs tropisk klima flere pools, ekstra opvarmede børnebassiner, spa og forskellige rutschebaner.

Rid en tur på  stranden eller i  skoven.
Hvis du er en øvet rytter, får du lov til selv at ride med rideguide fra Morsø Friluftscenter. Hvis du er mindre rutineret, trækker vi hesten og evt. forældre eller andre pårørende. 

Er du til yoga, tilbydes dette flere steder på øen. F.eks. kan ROOM Yoga anbefales. Det er yoga- og naturoplevelser i skønne omgivelser til turister og lokale. Yogaen tilbydes som yoga- og naturretreats, drop-in, workshops, almindelig holdundervisning og specialarrangementer.

Det kan være morgenyoga på toppen af Hanklit, yoga på tagterrassen i glashuset med frit udsyn til trætoppene, stille væren i yogasalen med udsigt over markerne eller solnedgangsyoga på stranden.